Jeg var en udadvendt pige, altid frisk på sjov og ballade. Elskede at være i fokus og var ikke bange for at at færdes rundt alene, rejse osv. Var god til det jeg arbejdede med. Havde styr på mine ting, kunne tackle mange bolde i luften på samme tid, var en god koordinator. Havde ingen problemer ved at stå foran en større forsamling og holde en præsentation eller deltage i vigtige møder internt og eksternt.
I dag får jeg angst, ryster, svært ved at trække vejret bare ved at skulle i supermarkedet for at handle, mødes med en veninde eller til møde med kommunens jobcenter.
Jeg er bange for at være i større forsamlinger også selvom det ikke er mig der er i fokus. Føler at alle kigger og dømmer mig hvilket gør mig usikker og lille.
Én af grundende til at jeg har det så godt med dette projekt er, at her er jeg bare mig og det er mit projekt, så den eneste jeg skal leve op til er mig selv. Jeg er godt klar over at jeg er nød til fortsat at udfordre mig selv og ved at lave dette projekt interaktivitet med en chat og kontakt mulighed, har jeg taget hvad der er et kæmpe skridt for mig.
