Men en dag faldt min verden sammen og jeg fandt mig selv i en tilstand af ikke at have kontrol over mig selv, min krop og mine tanker. Kunne ingenting. Sad bare der på mit kontor, ved mit skrivebord, foran min computer og rystede samtidig med at jeg ikke kunne få vejret. For hver gang telefonen ringede eller en ny email fandt vej til indbakken, var det som om at der blev skruet en ekstra tand op for styrken af den tilstand jeg befandt mig i og som jeg var ude af stand til selv at komme ud af.
En god ven og kollega, fik mig sendt afsted til lægen, der med det samme gav mig en sygemelding og en henvisning til en psykolog.
Og så gik jeg ellers hjem og bare græd og sov i de næste 4 måneder. Kunne ingenting, alt var en udfordring som jeg ikke kunne overskue, selv de mindste ting blev et problem. Sov ikke om natten, for der kom alle tankerne og nætterne blev til et endeløst mørke. Efter at have fået min søn afsted i skole om morgenen, ville jeg gå hjem igen, gå i seng eller lægge mig på sofaen og bare sove indtil jeg igen skulle hente ham – det var et totalt mørke som jeg ikke kunne finde min vej ud af.
Udover tristheden og søvnproblemerne, isolerede jeg mig meget, gemte mig hjemme i min lille hule og udviklede det man kalder for panik angst der kunne opstå hvor som helst og når som helst. En del af min angst har nærmest sat sig som fobier, ting jeg bare ikke kan længere og som jeg undgår da jeg ellers går i panik. Jeg kunne ikke længere lide mig selv, jeg var ikke mig mere og den her mig var svag, lille og én som ingen kunne lide. Jeg bildte mig selv ind at jeg ikke kunne finde ud af noget, ikke var god nok og derfor var der ingen af mine nærmeste familie eller venner der ville kunne lide mig længere.
Efter 16 måneder, er jeg stadig sygemeldt og stadig ikke hel endnu, men jeg er kommet tættere. Er kommet langt, men har stadig perioder hvor det hele bare bliver ét stort sort hul. Lider stadig af angst med panik anfald (heldigvis i mindre og mindre grad og har lært at håndtere den, angsten langt bedre), har et meget selvværd og præstationsangst. Jeg har svært ved at koncentrere mig i særlig lang tid ad gangen, svært ved at holde fokus og prioritere.
Jeg lod stå til for længe. Havde godt set tegnene og faktisk også gjort andre opmærksom på hvordan jeg havde det. At jeg ikke sov om natten, ingen appetit havde og havde tabt mig voldsomt, havde migræner, var glemsom og var ukoordineret ikke længere i kontrol. Men jeg lyttede ikke til mig selv, lyttede ikke til mine nærmeste, lyttede ikke til de signaler min krop sendte mig og derfor fik jeg først hjælp da det var for sent.
