Istedet for at søge hjælp hos mine nærmeste, isolerede mig istedet for. Og det var på trods af at det jeg egentlig havde brug for var kontakt, omsorg, hjælp! Men jeg kunne bare ikke finde ud af at bede om den - hjælpen.
Det var svært for dem omkring mig, da de ved hvordan man har det og om man bare ikke har brug for dem i denne periode eller om de skal skubbe mere på eller hvad. Det tog mig meget lang tid at få sagt til mine nærmeste at jeg havde brug for dem, men havde svært ved selv at bede dem om at komme, ringe osv. men havde brug for at de pressede sig lidt på istedet for og det var der heldigvis nogle der var gode til og som har været enorme støtter til mig igennem min depression.
Det kan være rigtig svært at krænge alt ud overfor dine nærmeste når du går igennem en stress situation eller en depression. Du kan nærmest føle at det krænker din blufærdighed, at du skammer dig over at være hvor du er og have det som du har det. Men det er vigtigt at have nogen du kan tale med, nogen du kan græde med og blive trøstet af. Det er vigtigt at føle at det er ok, for det er ok og du skal nok komme igennem det og ovenpå igen.
Som stresset eller deprimeret føler man sig ofte meget alene og som nævn ovenfor er det ikke det man har brug for. Men alle andre er jo som oftest på arbejde mens du går alene derhjemme. Du har brug for selskab når du har det rigtig skidt, har brug for masser af frisk luft gåture eller helst løbeture da de hjælper den kemiske ubalance du har i hjernen med at komme på plads igen.
