Dansk       Tip en ven
 

Arbejdspladsen

Forholdet til din arbejdsplads er meget individuelt under et stress eller depressions forløb. Mange virksomheder har en fornuftig personalepolitik der støtter op om deres medarbejdere også i en situation som denne. Her kan du forvente opbakning iform af en tæt eller løbende kontakt med enten leder eller personaleafdeling, syge og opfølgningssamtaler m.v. Nogle virksomheder har ligefrem tilbud til dig som syg eller sygemeldt, i form af hjælp til dækning af udgifter til psykolog eller stresscoaching m.v der skal hjælpe dig med hurtigere at kunne vende tilbage til dit arbejde.
 
Syge og opfølgningssamtaler
(har virksomheden faktisk pligt til at afholde.) Her er formålet at i sammen får talt om årsagen til din stress eller depression og hvordan i sammen kan lægge en plan for at du kan vende tilbage til dit arbejde. Det kan være i form af hjælp til omlægning af eller prioritering af arbejdsopgaver, ekstra uddannelse, ekstra resourcer m.m.
 
Men du kan også have en virksomhed der er konfliktsky og som ikke er der for dig. Du vil måske endda opleve at virksomheden blot lægger yderligere pres på dig for at få dig tilbage til arbejdet uden forståelse for din situation eller erkendelse af problemet. Hvis dette er tilfældet, er det vigtigste at du lytter til dig selv. Hvad er det du har brug for for at blive hel igen og hvis ikke du er stærk nok selv, så søg hjælp hos enten din fagforening hvis du er medlem af en sådan eller en anden person som du har tillid til og som kan være med dig som bisidder i forløbet.