Onsdag 28-07-2010

Det er faktisk uhyggeligt som vi kan psyke os selv...ja både ned i det allermest triste sorte hul, hvor alt der sker omkring os er alle andres skyld og det er synd for mig....til op i det smukkeste univers hvor livet er fantastiskt og alle muligheder er åbne, smil til verden og den smiler til mig.

 

Den kraft vores tanker har er faktisk et fantastiskt værktøj hvis vi bare var åbne for at lære at bruge det rigtigt. Jo jo det er vi nogen af os der er. Og vi er ikke bare lalleglade jubelidioter der kun ser lyserød lykke overalt. Vi synker også hen i det negative, triste og selvdestruktive ind imellem, men vi er langt hurtigere til at få os selv hevet op igen og tilbage på rette sti, fordi vi kender metoderne, mekanikkerne ved positiv psykologi og ved hvordan vi skal bruge dem.

 

Og hvor kan det så være umådeligt svært at stå på sidelinien til et menneske man har kært og se hvordan de psyker sig selv længere og længere ned, helt derned hvor der ingen bund er mere og alt bare er et altomsluttende mørke af selvdestruktive tanker og opgivenhed.... Og man føler at ligemeget hvad man prøver så er det nytteløst, for det går ikke ind, det virker bare ikke.

 

Men jeg giver ikke op så let. Jeg bliver ved. Jeg tror på når og ikke hvis. Og man siger jo ikke når jeg ikke klare den vel? Ved at tro og fokusere alle sine tanker (ændre dem der kommer henad vejen fra hvis til når) så bliver fokus pludselig på alt det du vil have og ikke det du ikke vil have - og det er det det handler om.

 

Tro på det du vil have. Føl det. Forestil dig hvordan det vil føles at have det lige nu. Det kommer til dig, bare vent og se.