Jeg selv har haft både gode og dårlige oplevelser. Af de dårlige kan nævnes den manglende forståelse for at jeg er menneske på lige fod med alle andre selvom jeg har været gået ned med stress og været ramt af depression og angst. Har fået kommentarer som:
"Du har brug for at have fysisk ondt, det er noget du finder på. Det er bare psykosomatisk"
"Du fejler ingenting, du er bare hysterisk"
"Jeg kan høre på dig at du ikke gidder at komme igang igen"
"Alle har jo stress i dag, det er bare en dårlig undskyldning til at få en ekstra ferie"
Men jeg har også (i enkelte tilfælde) mødt forståelse og opbakning, typisk fra andre der har været hvor jeg var/er.
Jeg trøster mig ved at jeg trods alt har en stemme og kan sige fra, når jeg vel og mærket er kommet igang med antidepressiv medicin og har fået det bearbejdet hos psykologen..... Men at tænke på dem der befinder sig i en tilstand hvor de er fuldt ud afhængig af hjælpen og så ikke får den eller bliver behandlet dårligt....det gør mig helt dårlig indvendig.
Susy
10-07-2010 01:59
Jeg mistede min datter for 4 år siden ved selvmord. I den forbindelse gik jeg på kommunen for at få hjælp til en anden bolig, idet det var for svært / hårdt for os at være der. Konstant at blive mindet om vores tab. Der var ingen medfølelse - ingen hjælp at hente. Jeg kunne bare ringe til mit boligselskab. Man kan ikke klage over servicen - FOR DER ER INGEN.
Der var heller ingen hjælp til psykolog. Det måtte jeg / vi selv betale for.
Kommentarer