"Skrivebordslægerne"

16-02-2010
Har du oplevelser med kommunens lægekonsulenter i forbindelse med vurdering af førtidspension, syg i aktivering, sygedagpenge, kontanthjælp mm.? Eller er din oplevelse i forbindelse med andre instanser som Arbejdsskadestyrelsen, dit Pensions eller Forsikringsselskab? Skriv og del DIN historie, DIN oplevelse. Lad os hjælpe alle de andre derude med at skabe opmærksomhed på problemet.

Kommentarer

  • Helle S. Larsen
    18-02-2010 21:44
    Jeg har oplevet "skrivebordslægerne" som du siger. Jeg var blevet sygemeldt og diagnosticeret med kroniske smerter efter et sportsuheld. Jeg forsøgte i flere omgange at komme tilbage til arbejdsmarkedet også via jobprøvning, men måtte opgive hver gang og ente igen med en sygemelding. Til sidst måtte jeg bare acceptere at jeg ikke kunne mere og ansøgte om førtidspension. Lægekonsulenten vurderede udfra min sagsmappe at jeg bare var doven og ikke gad at komme igang igen og at jeg skulle ud i endnu en jobprøvning. Denne resulterede i at jeg gik endnu længere ned, denne gang med en depression oveni. Jeg kæmper stadig for min førtidspension, men mage til umenneskelig behandling skal man lede længe efter. Det er som at tale til døve øre når man taler med kommunens ansatte. De er mere drevet af hvor de kan spare penge her og nu uden at tænke på de fremtidige perspektiver både for borgeren og for kommunens pengekasse. For du skal da ikke fortælle mig at de spare penge ved at sende du og jeg rundt i systemet til den ene konsulent, jobprøvning eller kursus efter det andet. Hvor er velfærden?


  • Maj-Britt
    20-02-2010 15:43
    Desværre har jeg også haft "glæde" af kommunens lægekonsulent, på et tidspunkt bestemmer daværende sagsbehandler at jeg skal til en ny læge vurdering, da dem der allerede findes er blevet for gamle, de skal bruges til at vurdere om jeg er berettiget til fleksjob eller pension. Men hov hvad skete der så lige her, den nye lægevurdering er at jeg ikke længere kan fungere på arbejdsmarkedet og at der ikke er nogle behandlingsmuligheder og at min tilstand er kronisk, men pludselig bestemmer lægekonsulenten at han vægter den tidligere lægeerklæring, som påpeger at der kan være en mulighed for at jeg vil kunne bedre min situation ved hjælp af medicin. Øhh lige netop dette spurgte man den nye læge om, hvilket hun vurderer ikke længere er en mulighed. Mon jeg også ville være sluppet af sted med at bruge en gammel læge vurdering hvis den passede mig bedst, jeg tvivler, men kommunen slap af sted med det også i ankesystemet. Som Helle skriver det handler om at spare lige her og nu, det er så trist i første omgang selvfølgelig for os det rammer, men også for hele vores samfund. Man skubber ikke flere og flere mennesker ud over kanten ustraffet, desperate mennesker reagerer med desperation. Er det sådan et samfund vi ønsker os? I kan nok gætte hvad mit ønske er.


Skriv en kommentar

For at forhindre spam bedes du indtaste
de fire tal/bogstaver i feltet herunder: