|
|
|
|
|
|
|
05-09-201005-09-2010 Så blev det søndag.....
Har haft et par møg dage... Skulle tale med job-centret i fredags og kunne mærke det fra jeg stod op hvordan det hele bare kørte på mig . Og ganske rigtigt fik jeg et af de store angst anfald hvor jeg mister fornemmelsen for tid og sted....ØV.
- noget positivt?? Jo jeg fik samlet mig så meget sammen jeg kunne og ringede til job konsulenten for at forklare hende hvordan det lige stod til.
Hun var heldigvis forstående og vi sludrede lidt pr. telefon. Er meget i tvivl om hvad jeg skal, da jeg ikke ønsker at blive presset nu hvor jeg har genfundet lysten til at gå i gang igen - på mine præmisser. Hun taler om arbejdsprøvning eller praktik og jeg taler om at give mig lov til selv at finde et par projekter jeg kan forsøge mig med...
Der kom ikke noget endeligt resultat af hvad der skal ske, men aftalte at jeg skulle kontakte hende igen inden for de næste 14 dage for en videre plan.
Kan bare mærke hvordan det hele "stritter" på mig, når nogen presser på. Jeg vil gerne selv, da det jo kun er mig der kan mærke mig og hvordan jeg har det bedst.
Så kom der lige et andet spørgsmål op i dag, tillid.
Tillid er en svær følelse at håndtere. Der skal så lidt til at bryde den, men omvendt må vi jo også respektere at det ikke er alt v .. 01-09-2010 - en god følelse!1 Kommentarer 01-09-2010 Det er en god følelse så småt at starte op igen. Den er stor og skræmmende, men aligevel god. Hmmm....det gav vist ikke meget mening, lad mig prøve at forklare.
Jeg mister hurtigt overblikket, men har det sjovt med det jeg kaster mig over. Jeg har angst for angsten ved igen at skulle ud og præsentere mig professionelt, men når det er overvundet, er jeg i mit es. Jeg kan ikke klare så mange timer ad gangen, men det er skønt selv at kunne få lov at strukturere og planlægge min tid så det passer til mig og hvor jeg er nu, uden at skulle føle pres. Jeg er usikker, føler mig ikke sikker på om jeg kan det jeg bilder mig selv og andre ind at jeg kan, men jeg så modtager ros og anerkendelse så vokser jeg lige 2 meter og er ikke til at skyde igennem! Jeg er træt, har ikke megen energi at give af, tilgengæld sover jeg nu 5 timer hver nat (det er så stort!!!) og vågner med et smil på læben og glæder mig til at komme i gang med dagen. Jeg tjener ingen penge....endnu og skal leve af min opsparing, har barn, hus, bil og mange andre ansvar og faste omkostninger, men jeg tror på det og ved at jeg kan og det føles som det helt rigtige!
Så stort og skræmmende , men aligevel godt! 31-08-2010 - er stolt!31-08-2010 for jeg fik fortalt de venner jeg havde på besøg af for nylig, at jeg var lidt skuffet over at de ikke havde fortalt mig om de ting der ved et uheld var gået i stykker. At jeg jo ikke var eller blev sur, ting sker, men hellere vil vide det end at skulle opdage det senere. Det var faktisk rigtig rart at få det sagt.
De var lidt betuttede ved det og sagde ikke meget, men jeg havde altså brug for at få det sagt. Sådan.
Jeg er langsomt ved at starte lidt op igen med at arbejde. Her i starten vil det blot være projektarbejde som jeg selv kan styre og tage ind alt efter hvor meget jeg kan overkomme. Min store udfordring i dag er jo ikke det at være en aktiv netværker på internettet, men at skulle ud fysisk og møde folk.... Og det er jo ligesom uundgåeligt når man starter op med at arbejde. Så små skridt og forsøger hele tiden at føle efter hvordan jeg har det indeni.
Min største udfordring er uden tvivl koncentrationen og evnen til at fokusere eller holde mange bolde i luften. Jeg kører hurtig træt og har svært ved at prioritere. Men det kommer, det tror jeg på, det skal bare trænes i gang igen.
Men det gør jo også at jeg ikke får skrevet meget herinde og det har jeg det faktisk ret dårligt over. Jeg ved jo at der er mange der følger med, men kan bare ikke oversk .. Tirsdag 24-08-2010 - kender du det?24-08-2010 når du har sagt ja til at have venner på besøg over nogle dage og de så slet ikke er som du troede de var? At du efter de er taget afsted igen, finder flere ting der er gået i stykker som de ikke har fortalt dig? Sådan noget kan jeg bare slet ikke ha´!
- det er ikke vigtige ting, men man siger det da i det mindste, gør man ikke?
Og gud hvor kan man blive overrasket, når man tror man kender nogen og så er de bare slet ikke som man troede de var..... den ene sød og hjælpsom, den anden en værre primadonna der ikke kunne løfte en lillefinger selv, men bare brokke sig istedet over alt det der ikke var godt nok......
Nå, men jeg gjorde det! Jeg sagde ja for at gøre dem en tjeneste og for at udfordre mig selv ved at lade andre invadere mit hjem, bare for et par dage. Og i det store hele gik det fint nok, men man slapper bare ikke af vel.... Er ligesom hele tiden på stikkerne for at gøre dem det behageligt og glade. Og efter hvad jeg kan forstå, har de nydt dagene og haft en dejlig tur - og så er det jo det hele værd :-)
Men kender du det? Mandag 23-08-2010 - overskud...jeg kan!23-08-2010 Ja, jeg har svært ved at finde overskud. Overskud til det hele. Det skal ikke lyde negativt, for det er det på ingen måde, tværtimod. Det er jo fantastisk at have så meget energi at bruge af at hovedet og kroppen ikke kan følge med - og det er jeg nød til at lære at arbejde med, så ikke jeg ender med at gå ned på det.
Har så mange jern i ilden, projekter jeg kaster mig over, mennesker jeg ønsker at kommunikere med en familie jeg ønsker at passe på, idéer om fremtiden og ikke mindst lyst til livet at jeg ind imellem bare fuldstændig mister overblikket....
Jeg har nævnt det tidligere, det her med at have nogle mén fra min depression, evnen til at fokusere, koordinere og holde fast. Mister ligesom meget let grebet over tingene. Men det tror jeg på at der kan gøres noget ved og arbejder stædigt på at finde det værktøj der virker for mig.
Har haft en skøn w/e, men også en hård en. Kom til at sige ja til at venner der kom på besøg kunne bo her hos mig. Det var stort at sige ja til og det indså jeg egentlig først rigtigt da jeg stod midt i det. For man slapper ikke sådan rigtig af når hjemmet er fyldt med andre vel? Jeg gør ihvertfald ikke.
En lille portion angst kom da også forbi, men ellers gik det faktisk fint og jeg er .. Mandag 16-08-2010 - Du kan ikke hjælpe...16-08-2010 ...andre hvis de ikke vil hjælpes. Du kan ønske dem alt godt og sende din positive energier, men hvis ikke personen i den anden ende ønsker det samme, kan du ikke gøre noget.
Og så står du der med alle dine gode intensioner og bliver først desperat for at prøve at overbevise vedkommende om at det altså vil blive meget bedre hvis....
- dernæst bliver du nærmest ulykkelig over at vedkommende dog ikke vil høre og følge din vej, for til sidst at give op og ikke længere ønske at være en del af det mere.
Jeg elsker at kunne inspirere og hjælpe andre - jo flere, jo bedre - og det er i alle henseende i livet. Det er så givende og hvad du får retur er ikke til at beskrive med ord - det skal opleves. Giv af dig selv alt det du kan og føl selv!
Men det er også en farlig egenskab at have og elske - da du let mister dig selv i forsøget på at glæde og hjælpe andre. Du ender med at give for meget at man selv står tilbage med sårede følelser og en masse man har tilsidesat...
Der skal være en balance. Og derfor er du og jeg nød til at indse at vi ikke kan hjælpe andre der ikke vil hjælpes. Kunne du tænke dig at være gæste blogger?12-08-2010 Kunne du tænke dig at dele din historie med os andre her på bloggen?
Jeg syntes det kunne være spændende også at høre fra andre end bare mig. Og åbner nu op for andre gæste bloggere - hvis der er nogen der har lyst?
Det er helt op til dig at dele hvad du har lyst til at dele med os andre.
Torsdag 12-08-2010 - øv...12-08-2010 Og så kom angsten ellers med et ordentlig brag i går....øv...
- troede ikke den var der mere, eller jo det ved jeg jo at den er, men troede kun det var i en mild grad. Dette var et af de store anfald, dem hvor jeg mister fornemmelsen for tid og sted og er helt væk fra omverdenen. Var på jeg hjem i bilen, da jeg kunne mærke, at der var noget på vej. Mine hænder rystede voldsommere og voldsommere, mit hoved sitrede og min vejrtrækning blev hurtigere og hurtigere. Jeg fik kørt bilen ind i nødsporet og så kom det ellers med 300km i timen.
Ved ikke hvor lang tid jeg sad der, med hovedet på rattet? 15- 20 min. måske?
- fik startet op igen, kom hjem og lagde mig ned, hvorefter jeg faldt hen og sov en times tid. Resten af dagen, blev mine hænder ved med at ryste....men havde det ellers ok.
Og hvad kom det af? Ved det ikke...
Øv.... Tirsdag 11-08-2010 - Ja!11-08-2010 Har lige haft den bedste oplevelse! Åbnede min mail hertil morgen i spændt forventning for om der mon var kommet et svar......og det var der! Og det var lige det svar jeg havde håbet på! Så nu er døren åbnet og så får vi se om jeg også kommer igennem den, men det skal ihvertfald prøves.
Ja, hvad er det dog hun fabler om??
Jo, jeg er jo efterhånden ikke bleg af at udnytte det elektroniske medie til fulde. Kan trygt og godt sidde herhjemme og taste, søge, chatte, maile, lede, downloade informationer og selv vælge hvilket niveau af kontakt jeg har lyst og føler mig klar til. Det er jo straks værre at skulle ud og møde "the real world".
Nå, men under et af mine mange besøg rundt i den fantastiske verden af internettet, falder jeg over en video af en guru indenfor mit arbejdsområde som inpirere mig i en sådan grad at jeg er nød til at søge mere information omkring ham, finde hans hjemmeside, hans blog osv. og sende ham en email...det er stort for mig!
- og nu har han svaret og har aftalt at tale sammen via skype!! Endnu større!!!
Jeg ved godt hvad jeg har bedt Universet om, mine ønsker er sendt og jeg tror og ved at de er hørt og at hjulene er begyndt at dreje. Dette er beviset på at det sker - JA! Elsker det. Mandag 09-08-2010 - Har du travlt?1 Kommentarer 09-08-2010 Så startede dagligdagen igen. For mange er ferien slut, der er skolestart, opfølgning af emails fra arbejdet, madpakker der skal smøres, tasker der skal pakkes osv. osv.
- og det første jeg hørte i radioen hertil morgen var at trafikken flere steder stod fuldstændig stille...... Har vi virkelig så travlt med at komme ud af døren efter ferien, afsted på arbejde? Travlt med at lægge ferietidens famile samværd i baggrunden for igen at sidde fast i bilkøer, møder og emails??
Ja, her tog vi det stille og roligt, stod lidt tidligere op så vi havde tid til at lege og hygge om morgenmaden. Vi havde altså ikke travlt med at komme i gang igen. Ikke at skolen og vennerne ikke var savnet og jo jo det er så nemt for mig at prædke når jeg nu er sygemeldt og "bare" går hjemme..... Kan jo så kun sige at den oplevelse for mig har lært mig et og andet om at nyde nærværet og fritiden (hjemmetiden) - for den er så vigtig og man glemmer den alt for let så snart arbejdet tager over.
1
2
3
4
5
6
7
8
>
|
|
|
|
|
|
|
|